Dette indlæg er udarbejdet i samarbejde med den virksomhed der linkes til. Indlægget er derfor betalt - det samme gælder links.

Et nyt begreb har bredt sig med hastige skridt og er blevet en vigtig del af landmændenes dagligdag. Ordene normalized difference vegetation index – som i daglig tale blot kaldes NDVI – er et indeks, som man anvender, når man ønsker at analysere planter samt plantens masse.

Ret beset er det planternes lysrefleksion, som man måler på. Denne fortæller nemlig, om der er et højt eller lavt klorofylindhold at spore, hvilket bruges til at vurdere plantens overordnede sundhedstilstand. Man kan bruge refleksionen som indikator, da en rask plante har en højere grad af NIR og Red, som reflekteres, hvilket altså bruges til at skelne mellem de planter, som er raske og så syge og stressede planter.

Det samlede helbred vurderes ud fra en skala, som fortæller om planten er død eller meget sund. Landmanden får dog meget mere glæde af sine nye data end blot en indikation på afgrødernes sundhedstilstand – han kan nemlig bruge data aktivt.

Hvorfor er data vigtig?

Når man bruger teknologien til at måle planterne og deres tilstand, så er det i et forsøg på at reagere og komme syge eller underernærede planter i forkøbet. Årsagen er naturligvis, at der er utroligt mange penge på spil, når landmænd og andre skal vurdere afgrødernes sundhed – samt om det er problemer i deres markområder. Ofte anvendes der droner til at hjælpe med at undersøge marker og deres vegetationer, da det er en let adgang til pålidelige billeder og data.

NDVI kan bruges i landbrugsmaskinerne

De mange brugbare data, som kommer fra undersøgelserne, er ikke blot til pynt. Takket være brugen af moderne GPS, er det muligt at indlæse data i landbrugsmaskinerne og derpå lade dem dosere markens afgrøder m.m.

Det betyder ikke bare, at man får det bedste resultat, men har stor indflydelse på landmandens økonomi. Hvorfor? Fordi der har været stor tendens til at overdosere sine afgrøder, hvilket er dyrt. Regningen bliver derfor betydeligt mindre, alt imens man stadig opnår de rette resultater i marken.

Omstillingen til brug af intelligent data og indlæsningskort kræver naturligvis en investering, men når først maskiner er sat op til at bruge den rette data og navigere og dosere herefter, er det en investering, som vil tjene sig hjem.