I en travl hverdag, hvor familien skal plejes, jobbet skal passes, manden skal elskes, børnene skal passes og madpakkerne skal smøres, kan det være svært nok at finde tid til motion. Og ikke nok med det, så skal du også holde øje med dine børns velvære. Får de motion nok?

Bevægelse og motion er alfa og omega for børns udvikling – det er fakta. Men hvordan sikrer du dig, at dine børn bevæger sig nok? Man kan selvfølgelig støtte op om deres bevægelse med motorisk legetøj, som virkelig bidrager til en sund udvikling.

Tracking er det nye sort

Tracking af personlig data er større end nogensinde før. Fitbit, Apple Watch, Smarture og diverse smartprodukter tracker vores hverdag, og det kan du bruge til dig fordel.

Mange større børn ønsker tid væk fra forældrene, og stoler du på dit barn, kan du jo sende børnene ud i verden med en smartphone i hånden. App’s som Pokemon GO er virkelig populære, omfatter bevægelse og så giver det mulighed for at tracke på dit barns bevægelse.

Sportsapps Endomondo, Runkeeper og Charity Miles tillader dig at tracke ungernes daglige færden og inkluderet med Pokemon Go og Ingryss er sporingen forklædt og knap så fordækt.

Lær klokken, og lær mere om dit barn

Du kan også, for at sikre dig nok bevægelse til dit barn, indkøbe en fitness tracker så som Fitbit Surge, Fitbit HR, Jawbone Up og mange andre. De udgør både ur og tracker, og så kan ungerne samtidig lære klokken.

Hvor meget skal børn bevæge sig?

Vi har en tommerfingerregel om, at voksne og børn skal bevæge sig 10.000 skridt om dagen, men ny forskning viser faktisk, at det er forkert. Hele 12.000 skridt skal man bevæge sig. For voksne mennesker med stillesiddende kontorarbejde er det praktisk talt umuligt at nå de 12.000, mens det også for børn – som har en pakket hverdag med skoleprogram og stillesiddende undervisning – kan være svært.

Eksperter anbefaler, at forældre bruger mere tid med deres børn, så hvorfor ikke slå to fluer med et smæk og gå en tur sammen.

EFTERLAD ET SVAR