Har du et ønske om at lære et nyt sprog? Eller blot genopfriske tysk, spansk, fransk eller lignende fra gymnasietiden? Så er en app den perfekte løsning. Her får du de bedste sprog-apps, du kan bruge, hvis du gerne vil lære et nyt sprog uden at skulle betale i dyre domme for at lære et nyt sprog.

Der er rigtig mange sprog-apps på markedet, og de bliver hele tiden mere og mere avancerede. Uanset, om du sidder på toilettet eller i bussen, har du mulighed for at lære et helt nyt sprog online.

Men hvilke apps skal du installere, hvis du vil sikre dig, at det faktisk bliver en sjov og lærerig oplevelse? Dét får du vores bud på herunder.

Duolingo

Denne app kender du muligvis i forvejen. I 2013 blev den kåret til årets app både i Google Play og App Store. Det gjorde den, fordi det er en let og overskuelig måde at komme i gang med at lære et nyt sprog eller genopfriske de gloser, du ikke har fået støvet af siden gymnasietiden. Den fungerer lidt ligesom et spil: Du mister et liv, hvis du gør noget forkert, og når du færdiggør en lektion, får du et point.

Rosetta Stone

En anderledes sprog-app, hvis du sammenligner den med konkurrenterne på markedet. App’en har ingen engelske oversættelser og tager udgangspunkt i sprog, som du ville lære det, hvis du var barn. Det handler altså i høj grad om at prøve sig frem.

Den har desuden talegenkendelse, så den er i stand til at rette dig, hvis du udtaler et sprog forkert. App’en findes gratis i en demoversion, og ellers skal du betale penge for den.

Babbel

Babbel er en app, der er let at anvende. Den anvender hverdagssprog og ’skæve’ scenarier til at hjælpe dig med at lære sprog – ligesom du lærte det i gymnasiet. Du vil hurtigt lære at stykke sætninger sammen, hvis du anvender den et par gange.

EFTERLAD ET SVAR